Det spændende ved at samle på mønter er, at der er så mange måder at bygge en samling op på, alt efter i hvilken retning ens  interesser går. Det kan være det historiske eller det kunstneriske der taler til en, det kan være et enkel land eller en bestemt periode, kort sagt fra det mest omfattende til det stærkest specialiserede område som mønter med motiver.

Uanset hvordan der samles på mønter, vil alle have den samme udfordring i at erhverve sig sin samling.

Årgangssamleren samle nyere mønter, en af hver værdi fra hver årstal, som regel tilbage til 1873-1875, da krone og øre afløser rigsdaler og skilling, men undertiden også lidt længere tilbage i tiden. I begyndelsen er det nemt at erhverve sig mønter i forskellige årgange, efter flere års samling bliver det ofte sværere idet mønterne bliver dyrere, det er de mønter der ikke er præger så mange af, eller de er indsamlet og smeltet om.
Nogle af de svære er f.eks.1 øre fra 1876, 1881 og 10 øre 1923 som ikke ses så ofte

Udmøntningstallene for mønten siger således også kun, at der f.eks. i løbet af regnskabsåret 1876/77 er præget ca. 1½ million 1-ører, og ikke om de alle har fået årstallet 1876.

For man må huske, at møntfremstilling er en løbende fabrikation, og udskiftning af stemplerne med nye stempler med det næste årstal behøver ikke at ske på dato. Yderligere falder regnskabsåret ikke sammen med kalenderåret, men går fra 1 april til 31 marts. Endelig- og det er det vigtigste, siger udmøntningstallene slet ikke noget om hvor mange af 1876 mønterne, der efterhånden er blevet slidt, og er gået ud af omsætningen og tilbage til smeltediglen.

Det kan også være meget tilfældigt, hvor i landet de forskellige årstalssamlinger fra Nationalbanken havner

Typesamleren samler på en af hver type mønter fra et land - f.eks. Danmark, Norge eller et andet land
Den fleste danske typesamlere vælger Danmark eller Norge i tiden fra 1541 og fremefter, Deres bibel er Holger Hede: " Danmark og Norges mønter 1541- 1841- 1963". Dette møntværk omhandler i modsætning til Schous variantsbeskrivelse kun typerne, men afbilder til gengæld alle godt 1140 hovedtyper. Kataloget har også oplysninger om møntvægt og finhed og i indledningen en overordentlig fin gennemgang af de vanskeligheder der opstod, fordi man helt frem til begyndelsen af 1800-tallet arbejde med 3 forskellige systemer: Specie-, Krone- og Kurant-møntfod,
Langt de fleste danske samlere "efter Hede". Mange af typerne findes også kun i enkelte eller få eksemplar som ofte findes på museer.

Generalsamleren samler generelt på alt, hvad der har med mønter at gøre. Denne måde at samle på kan føre til alt, blot man forlader den i tide. Gør man ikke det, risikerer man at ende som formand i en møntsamlerforening, for her har man netop brug for en mand, der ved en lille smule om alt.

For de ældre mønters vedkommende kan det nu være svært nok at være generalsamler, der er alligevel for mange områder at sætte sig ind i, men hvad nyere mønter angår, er det lettere, for her har man et glimrende amerikansk katalog til hjælp World Coin som findes helt tilbage fra det 1500/1600 tals mønter til dato.
ved Nordiske mønter er det som oftest Sieg´s kataloger der anvendes. Så er det i øvrigt op til generalsamleren at finde de retningslinier han/hun ønsker at opbygge en samling på. det er ikke nok blot at samle alverdens mønter, For at få glæde af dem er det nødvendigt med et vist system. Det kan for eksempel være hele verden med sit fødselsår, eller mønter fra de lande man har været i. Man kan samle på mange forskellige slags, f.eks. Motivsamler som Skibsmønter, Forskellige typer af dyr o.l.

Variantsamleren er nok den mest videnskabelige indstillede at de samlertyper, der her er tale om. Det er vigtig at gøre sig klart, at en variant er en mønt, der er slået med et andet stempel end den oprindelige beskrevne mønt. Det kan godt forvirre, når man ser moderne, kassable mønter, f.eks. skævt centrerede 10- og 25- ører betegnes som varianter, det er det ikke i mumismatisk forstand.

For antikke, udaterede mønter spiller varianterne en overordentlig stor rolle, I antikke mønter forefindes også mønter som er stemplet med et nyt stempel og et tidligere stempel ved en fejl, det er for nogle en meget interessant samling, det er varianter af sjældnere karakter. Tidligere brugtes også gamle mønter til at danne nye det gjorde man ved at overstemple et tidligere eksemplar.

For de fleste danske samlere er det at være variant-samler det samme som "at samle efter Schou" H.H. Schou: En bog med beskrivelse af Danske og Norske mønter 1448-1814, Danske mønter 1815 - 1923 medtaget alle kendte varianter som var kendt på udgivelsesdagen, en bog med 10000 - 11000 numre med en stor del tillige er afbilled (Schous værk er i dag udsolgt men kan se/lånes på bibliotek) Det ses dog også at de kan købes i bogantik-variater. Hvis man er til denne form for møntsamling er den god at eje.